Startside

19.10.2022
©Truls Wiberg

Elgjagt i Sverige, 2020-2022 skydestok.dk

Västergötland i oktober 2020-2021
Under perioden 2020-2021 hærgede pandemien og det føltes klogest at blive hjemme og deltage jagterne her og ikke besøge Jämtland.
Her hjemme i Västergötland var elgjagten et kærkomment afbrud i den isolation som nok mange følte. At mødes udendørs og sidde på pas
kunne vel næppe smitte nogen. Under elgjagten i 2020 var der ikke mange elge, men man kan jo altid sidde rundt ilden og grille pølser!
I 2021 ser vi en skoveltyr den første dag. Under de tre dages jagt skyder vi kun en elgkalv som vejede 24 kilo brækket. Ikke meget at dele...
Vi jagter elg yderligere fire weekender og lykkes nedlægge en ko og to kalve.

Fejning på fyrretræ af elgtyr
Fejning på skovfyr af elgtyr

Jämtland i september 2022
I 2022 besøgte jeg så Jämtland i september igen og det var dejligt at gense gode venner, jagtkamrater og det smukke landskab.
Da man i år havde besluttet at skyde betydeligt flere bjørne så var der mange tilbage og vi havde lov til at skyde bjørn hvis der blev et godt tilfælde dertil.
Vi begyndte derfor den første dag med at skyde til en bjørneskive og kontrollere at vores våben var korrekt indskudte med jagtammunition.
I jagtområdet havde man kendskab til 11 forskellige bjørne, hvoraf to store. Det er betydeligt flere end for nogle år siden. Konsekvensen af de mange bjørne
er at der bliver taget mange elgkalve og senere års ret hårde afskydning af elge afspejles nu i tildelingen som er blevet mærkbart lavere.
Det blev heller ikke skudt så mange elge som tidligere år men vi havde det lige så hyggeligt alligevel.

En af de sidste dage så anmodede nabojagtholdet om vores assistance, da de havde en anskudt bjørn. Det er frivilligt at deltage i eftersøg.
Jeg tror at alle stillede op og efter nogen planlægning så blev mange skytter placeret ud i en meget stor cirkel rundt det område hvor bjørnen sidst
var blevet set. Derefter gik hundeførere ind på spåret. Efter et par timer blev bjørnen friskforklaret da hunden ikke kunne finde noget schweiss eller andre tegn på
skade og bjørnen blev set i god vigør. Selv havnede jeg på en ret åben renafdrift med mulighed til ret lange skud og det passede mig fint.
Jeg formoder at de der fik trange pas nok kunne føle det mere ubehageligt eller spændende.

Lige før vi skal ud efter den anskudte bjørn
Jagtlederen instruerer os i eftersøget på bjørnen.

Der blev set mange store tyre under septemberjagten. Dem måtte vi så ikke skyde, de bliver sparet til efter brunsten, til oktoberjagten.

På fint pass
Dejligt pass med solen i ryggen

Slut på jagten for hunden
Så må hunden sidde i bilen - jagten er ovre.

Elgtyr i bast
I september er det almindeligt med tyre i bast.

Västergötland i oktober 2022
Jeg undlod at rejse til Jämtland i oktober da rejsen er lang og mine sædvanlige gode rejsekamerater ikke kunne deltage. Den ene var blevet jagtleder herhjemme
og den anden havde ligesom mig selv passeret "bedst før datoen" og syntes at det blev for anstrengende med de meget lange rejser.
Vejret var super godt i de tre jagtdage som vi startede med. Den første elg der blev set var en fin tyr som vi i sædvanlig orden ikke måtte skyde da vi ingen kalv 
havde nedlagt. Der blev i alt  set 8 elge og ingen skudt!  Det har vi prøvet før. Så nu må vi på jagt omtrent hver anden weekend fremover indtil tildelingen på tre voksne
og et antal kalve er skudt.

En af mine venner var mere heldig på nabojagtholdet. Han fik en meget flot 17 ender på passet og nedlagde den. Elgtyren har været set sidste år og da var den en 18-ender.
Nu "kun" en syttenender. Så det er absolut også muligt at nedlægge gode tyre i Västergötland.

Jeg talte medmine venner i Jämtland og de havde fået 11 elge men ingen stortyr endnu. Tre tyre fandtes stadig på licensen efter den første elgjagtuge.

Vi skifterjagtleder
Vores gamle jagtleder bliver takket for en ualmindeligt god mangeårig indsats!

Stor tyr nedlagt hos naboen
En syttenender der blev nedlagt hosvores gode jagtnaboer.