Valg af skydestok 
Her gennemgås de forskellige muligheder for Skovfogedens
skydestok
Modeller Farver Træart
Længde Diameter
Links Initialer Lasergravering
Netskæring Etbenede skyde- eller vandrestokke
Modeller
Skovfogedens skydestok består af to ben der holdes sammen af en bolt foroven og
som oftest af to par magneter forneden. På bestilling laver vi også de mere
traditionelle etbenede skyde- eller vandrestokke. Foroven kan man eventuelt
vælge at forsyne den etbenede stok med et stykke gevir / horn. Se
Etbenede
skyde- eller vandrestave.
Farver
Skydestokkens grønne standardfarve er en blandet farve
der er mørkere og mildere i tonen end de grønne farver her på farvekortet.
Mahogni nr. 83, er farven længst ned i anden række fra venstre. Husk at dyrene
ikke ser den brunrøde Mahogni farve men det gør du. Derfor kan den være et
bedre valg end en grøn skydestok.
Skydestokken kan bestilles i camouflagefarve, hvor den bliver
bejdset i flere omgange mod en merpris. Hvide skydestokke til vinterjagt
fremstilles også på bestilling.
Der er
mulighed for at bestille en stok i naturtræ der kun er overfladebehandlet med
Rustikolie, eller du kan vælge en anden farve herfra farvekortet.
Indhent tilbud hvis du har særlige ønsker ud over standardfarverne.

Træart
Ved standardlængden 170 cm. vejer en stok af asketræ ca. 730 gram.
Når vildtet flytter sig lidt kan man følge med med riffelen
uden at flytte opstilling. Skydestokken vrider sig. Med en lang skydestok i ask
vil man kunne vride sig ca. 20 m pr. 100 m eller ca. 11°.
Ask er sejt og modstandsdygtig over for ridser og slag.
Asketræet kommer fra Danmark og er af højeste kvalitet med stor vægtfylde,
mange årringe og uden knaster.
Da mindre end 3 % af kunderne efterspørger
fyrretræ har vi besluttet at helt overgå til ask. Skydestokke i fyrretræ kan
ikke længere bestilles.
Bestem længden
Det er afgørende at skydestokkens længde er tilpasset brugeren. Den
bedste længde svarer
til afstanden fra næsen til jorden. Jager du i meget stejlt bjergrigt
terræn bør du overveje at bruge en særlig skydestok der er mindst lige så lang som dig
selv.
På bestilling laves der også en kort udgave, der fungerer
både som spadserestok og skydestok. Ved længder omkring 105 - 125 cm. passer den
perfekt til dem der foretrækker at sidde ned. Ligeledes fungerer den meget godt
som riffelstøtte når den ene ende stoppes
ned i lommen.
Diameter
Diameteren er ca. 28 mm. hvilket svarer til
diameteren på en dansk 5-krone.
Links
Hvis du er links-skytte bør du vælge en links-skydestok. Den er nemmere at
åbne med højre hånd.
Initialer
Du kan få dine initialer og årstal og dato ristet ind på stokken.
Lasergravering
Lasergravering er en teknik hvor et digitalt billede bliver brændt ind
i overfladen. Billedet kan være et logo, tekst eller en tegning. Efterfølgende
kan man eventuelt få fyldt ud med farve - også metalfarver som guld og sølv.
Vi er behjælpelige med rentegning og digitalisering af
billederne.
Graveringen kan ske på både den flade inderside og den buede
udside. Se flere billeder med lasergravering.
Sådan kan det se det ud når det er færdigt!
Vi gør opmærksom på at det på grund af årringe i træet
kan være nødvændigt at flytte placeringen af graveringen i forhold til det
aftalte.
Der kan også optræde årringe som mørkere partier i
graveringen, da vi ikke på forhånd kan være sikre på hvor dybt de når eller
i hvilken dybde årene går.

Du kan også få lasergraveret en bukkeopsats
på Din skydestok! De er tegnede af Truls Wiberg.
Kontrasten bliver størst og pænest hvis du vælger en meget mørk skydestok.
De to opsatse til højre er lidt smallere og er de der passer bedst hvis graveringen
skal sidde på den buede yderside.

Eller måske vil du have et vildsvin?

I alperne lever gemsen
der er et eftertragtet bytte og jagten kræver et godt bentøj og god kondition.
Du kan få gemsen lasergraveret på din skydestok.
Sneppe. For at få plads på skydestokken i bredden bliver den
ret lille.

Mufflon


Kronhjort

Varg

Netskæring

Du
kan bestille et håndvenligt
grib på skydestokken. Vi laver linieskæring parallellt med fiberforløbet.
Etbenede skydestokke eller vandrestokke /
vandrestave
Skulle du ønske en mere traditionel skyde- eller vandrestok der er etbenet, så laver vi
også dem på bestilling.
Måske har du en kastestang fra et rådyr, en hjort eller en elg
som du ønsker at få monteret som afslutning på skydestokken?
Etbenet skydestok i ask, Mahogni nr. 83, med et stykke af geviret
fra en lille firtakket elgtyr. Stokken er specielt lavet til at bruges sammen med
en kikkert.

Ældre skydestokke i taks med forskellige måder at skære
geviret af på.

Vandrestav i kraftig ask forsynet med et kompas i toppen og
syning med birkerod.

Moseeg og elghorn som dekoration.
For nærmere information, kontakt os venligst på
telefon eller E-mail.
Op Startside
Handelsvilkår Bestil
og køb