Hochstand - Skovfogedens skydetårn 
Byg dit eget skydetårn
Hochstande og skydetårne
Et skydetårn eller en Hochstand skal være stabilt,
sikkert og frem for alt
- lydløst, behagelig at klatre op i og ned fra samt have et godt sæde med
anlæg til riffelen. Det er normalt stationært men skal kunne flyttes enten ved
at det skilles ad eller at det hele flyttes med f.eks. en rendegraver. Det skal
være holdbart i en årrække.
Derfor bør man bruge en konstruktion der er gennemtænkt og ikke lade sig nøje
med et tilfældigt design og materialevalg. Endelig må det gerne være lidet i øjenfaldende.
Et skydetårn er beregnet til at være placeret på samme sted
gennem længere tid. Den bruges hvor man ønsker god plads, eventuelt til to
personer. Skydetårnet giver det bedste overblik, god støtte og
forbedrer muligheden for kuglefang.
Ønsker du en lettere, mere transportabel skydeplatform så se under skydestige.
Det er vigtigt, at du selv finder ud af hvilke regler der
gælder for skydeplatforme og jagt fra skjul. På www.retsinformation.dk
kan man søge efter bekendtgørelser.
Den sidste som jeg har fundet er BEK
nr 870 af 04/07/2007, se "Kapitel 1 Jagt fra kunstige skjul".
Skovfogedens skydetårn er konstrueret så at det er let at
skille ad, flytte
og samles igen, da det er opdelt i sektioner: Stige, ben-sektioner,
tværstivere, gulv og sider. Du kan selvfølgelig også vælge at flytte det
hele på en gang hvis du har tilgang til traktor med frontlæsser eller
lignende.
Sider og gulv kan udmærket laves af vandfaste krydsfinerplader men
man skal være opmærksom på at de let virker som store trommeskind og
videregiver det mindste slag eller stød. Det er bedre at bruge brædder men
konstruktionen bliver tungere.
Bemærk at stigen skal hælde. Lodrette stiger er vanskelige
og farlige at klatre på. Stigen skal være bred og lydløs og den skal være
fast forankret til tårnet. Brug uhøvlede planker til i hvert fald stige og
gulv. Høvlede planker bliver meget slimede og glatte. Brug aldrig rundstok til
stigetrin. De knækker lettere og giver ikke tilstrækkelig friktion og fæste
for foden. Åbningen skal være så stor at man lydløst og med
lethed stiger lige ind uden at skulle kante sig vej med rygsæk og våben.
Åbningen vendes gerne ind mod skov eller krat så at man kan komme så uset på
plads som muligt.
Tårnet er måske lydløst når man lige har lavet det.
Skiftet mellem regn og tørke vil få træværket til at arbejde og løsner et
bræt eller flere. Stigen og / eller gulvet knager under jægerens vægt. Når
det er frostvejr kan det opstå kraftige lyde når man klatrer op på plads,
hvilket skyldes at f.eks. et trin er fastfrosset og pludseligt giver efter en
anelse. Bruger man lim undgår man mange af disse gener.
For at sikre stabiliteten er det en god ide at placere en
betonflise under hvert ben. For at forhindre at skydetårnet vælter i kraftigt
blæsevejr bør det forankres i jorden. Det kan ske ved støbte fundamenter,
nedgravning af benene eller jordankere. Den enkleste måde er dog at bruge
lange granrafter der sømmes fast til tårnet som skråstivere.
Sædet er løst og vendes inden man forlader tårnet. Så er
det altid tørt når man kommer igen. Bemærk at sædet kan placeres både på
langs og på tværs og skubbes efter behag for at man skal kunne finde den
optimale placering. Brættet skal altid være forsynet med to tværgående
lister på begge sider af brættet og i begge ender. Det forhindrer brættet i
at falde pludseligt ned, da det ikke længere kan glide andet end frem og
tilbage.
Der er plads til to personer i tårnet.
Overkanten af siderne slibes let med en båndpudser eller med groft
sandpapir. Det samme gælder stige og steder hvor man placerer hænderne under
op- og nedstigning for at forhindre at man får fliser i hænderne.
I øvrigt sker alt
brug af skydetårnet på jægerens eget ansvar.
Tegninger og billeder er ikke klare endnu...
Op Startside