Sidst opdateret
den 3.9.2010
Ses bedst i
1024x768

©_Proknus_2009

Jagtradio 

Vejledning i brug af jagtradio i Sverige, Danmark og Norge

Af Truls Wiberg

Jagtradio   Selektiv   Kanaler   Hundepejl   Åben kanal   Eksempel   Scanning    Brusspærre   Effekt   Antenne   Høresnegl  Mikrofon   Batterier   Kommunikation   Tester   Jagtradioer mærker

Jagtradio
Her i Danmark bruges jagt radio endnu forholdsvis sjældent. Nogle ejendomme har radioer som bruges både i den daglige drift 
og ved afholdelse af jagter. Mobilen fungerer glimrende til at f.eks. melde klar og starte et drev. 
Vores normalt kortere afstande tillader også ofte brugen af jagthornet. 

I Sverige er brugen af jagtradio dog næsten obligatorisk af sikkerhedsgrunde og risikoen for overskydning. 
Den giver også betydeligt større udbytte for jagtdeltageren, da man kan følge med i hvad der sker under de lange såter. 
Sprog og dialekter gør det dog ikke altid helt nemt at høre hvad der bliver sagt. 
Mange, også svenske jægere har vanskeligheder med at finde ud af frekvenser, skifte kanal og selektiv.  

Der er sket en udvikling over tid. De gamle HF apparater i Sverige på 27 MHz blev først erstattet af VHF 31 MHz (24 kanaler) 
der stadig er meget almindelig og i dag er 155 MHz (4 kanaler) den bedste frekvens til jagtbrug. I Sverige er 155 MHz frekvenserne 
reserveret til jagtbrug (jord- og skovbrug) og der kræves ikke længere tilladelse (tillstånd). For nylig er der i Sverige blevet tilladt at 
bruge 69 MHz. Nyere svenske  jagtradioer fås i dag også med den almene kanal 156,000 MHz.

I Sverige kan man kan købe billige licensfrie kommunikationsradioer på 446 MHz i f.eks. varehuse. De fås parvis. De har lavere sendeeffekt 
end de profesionelle jagtradioer hvilket afspejler sig i dårligere rækkevidde. Vær opmærksom på at disse radioer kan være mere ømfindtlige. 

I Danmark kræves der tilladelse til jagtradio med undtagelse af privatradio på 27 MHz (40 kanaler) .

Som noget helt nyt har Jægerbutikken ApS oprettet "Dansk Jagtkanal" som er landsdækkende og fås ved køb af  en ICOM ProHunt F34 jagtradio.
Dansk Jagtkanal ligger på 164 MHz. Den danske licens er ti-årig og indgår ved køb af jagtradioen hos Jægerbutikken. Den samme jagtradio kan så bruges 
i Sverige (4 kanaler på 155 MHz og den almenne kanal 156,000 MHz uden licens) og i Norge (6 jagtfrekvenser med licens). Den danske tilladelse omfatter kun 
164 MHz. Man må således ikke bruge de svenske eller norske kanaler her i landet.

I Norge  kræves tilladelse (konsesjon) til jagtradio (140 MHz m.fl.). Det er Norges Jeger- og Fiskerforbund der administrerer konsejonen på vegne af 
Post- og Teletilsynet. Du skal kontakte dem i god tid før rejsen og fortælle hvor mange radioer du / I har med og om I kommer igen hvert år eller om det er en engangsforeteelse.
Du vil så modtage et ansøgningsskema for hver radio. Skal du afsted i det tidlige efterår skal ansøgningen sendes i god tid før sommerferien, d.v.s. i maj måned.
Årlig afgift p.t. for ikke medlemmer 95 NKR. I tilfælde af at det er nye radioer bør man tage kvitteringen / licensen med for at undgå problem i tolden. 

Jagtradioer på frekvenserne 27 MHZ, 31 MHZ og 68 MHz skulle, i følge de oplysninger jeg har kunnet finde på Internet, være tilladte at anvende uden "konsesjon".

For at gå på jagt og kræves en Norsk jagtlicens - Jegerafgiften til Vildtfondet. I god tid før jagten skal du sende en kopi af dit jagttegn til Jegerregistret med navn, fødselsdato og adresse. Enten pr. e-mail, faks eller brev. Jegerafgiften er etårig og går fra 1. april til 31. marts. Bemærk at der er to typer jegerafgifter. Du skal betale lidt mere hvis du ønsker jage elg, hjort eller vildren. Den bestiller og betaler du på: Brønnøysundregistrene - Jegerafgiftskort for udenlandske jegere.  Ligeledes skal du medbringe en invitation / tilladelse fra grundejeren. Du behøver ingen norsk skydeprøve eller jagtprøve, bare du opfylder kravene til tilsvarende jagt i Danmark. Men nogle jagthold forlanger dokumentation for at du har skudt 30 skud med riflen under året. Jagtregler i Norge. Du kan læse mere om hvad der kræves for at komme på jagt i Sverige, Norge og Tyskland på Jægerforbundets hjemmeside.

I Finland kræves der tilladelse til jagtradio (68 MHz m.fl.). 

Selektiv 
Selektiv kaldes også pilottone eller subtone (CTCSS  Continious Tone Code Squelch System) og giver ofte anledning til vanskeligheder i 
kommunikationen da den skal være ens indstillet på de radioer som skal kunne kommunikere. Det er en lavfrekvent tone der sendes 
sammen med talen. Tonen kan ikke høres da den ligger under 300 Hz og er meget svagt moduleret. 
I modtageren er der en tone detektor der åbner for modtagerens højtaler hvis modtageren har indstillet på det samme selektiv som senderen. 
Man slipper dermed for forstyrrelser fra alle andre på samme kanal som ikke har samme selektiv. Det bliver således plads til flere brugere. 
Men der opstår en forsinkelse som gør at man skal vente et kort øjeblik (ca. 1 sekund) efter det at man har trykket ind senderknappen, 
inden man siger noget. Taler man for tidligt, hører modtageren ikke de første ord, da hans højtaler ikke har åbnet endnu. 
Da dette typisk er navnet på den som man kalder, opfatter personen ikke at han eller hun skal svare på opkaldet.

Nogle ældre radioer er forsynede med  6 kontakter som enten kan stå oppe eller nede.  De er normalt placerede mellem radioen og batteridelen. Du skal have en tabel hvor du kan finde indstillingen. Til hver pilottone svarer en bestemt kombination af kontakt indstillinger. Grundindstillingen er underforstået OFF.  Det er således ikke sikkert at der står "OFF" - der kan lige så gerne bare være tomt i tabellen. Andre, nyere radioer har et display hvor du ser og vælger pilottonen direkte. Husk derfor at tage brugermanualen med i rygsækken, der kan blive brug for den. På billedet er indstillingen: OFF OFF OFF OFF OFF ON hvilket her svarer til 71,9 Hz.

Brug en tændstik eller anden spids genstand til at flytte på kontakterne. Radioer af denne type er umoderne, men kan fungere i mange år endnu, og når jeg fortæller lidt om det, så er det fordi man som gæst ofte får lov til at låne et gammelt apparat. Mit reserveapparat på billedet er fra 1997 og fungerer upåklageligt.

Kanaler
Der er seks VHF jagtkanaler i Sverige på 155 MHz (155.400MHz, 155.425 MHz, 155.450 MHz, 155.475 MHz, 155.500 MHz, 155.525 MHz) (Maks. 5 W). I Danmark må disse ikke bruges uden tilladelse da de er reserverede til hhv. landmobile VHF/UHF anlæg respektive maritime mobilradioer. 

Kanal eller frekvens? Kanal er for brugeren en lidt enklere måde at skifte og huske frekvenser. Kig i din manual for at finde ud af hvilke kanaler du har og hvilke frekvenser der svarer til dem. Kanal 1 - 155.425 MHz. Kanal 2 - 155.475 MHz. Kanal 3 - 155.500 MHz. Kanal 4 - 155.525 MHz.

69 MHz skulle kunne kombinere 31 MHz gode egenskaber i kuperet terræn og uden så mange forstyrrelser, med 155 MHz rækkevidde over fladt terræn.

Nyere svenske  jagtradioer fås i dag også med den almene kanal 156,000 MHz.

Et alfanummerisk display kan vise både bogstaver og tal, hvilket gør det lettere at holde orden på forskellige kanaler.

Hundepejl
Pr. den 1. oktober 2008 meddelte den svenske Post- och Telestyrelsen (PTS), at GPS-pejlen Astro 220 Nordic fra Garmin er tilladt at bruge i Sverige.  Der kræves således ikke tilladelse. PTS anbefaler at man bruger 155.450 MHZ og 155.475 MHz til datatrafik til hundepejl. Det er et krav at udstyret er CE-mærket. Det skulle svare til de samme krav som til hundepejle i Norge. Denne nye mulighed har givet anledning til nogen utilfredshed da to kanaler pludselig bliver tilladt til at også bruges til et andet formål og kan medføre lokale forstyrrelser. Man må så vælge en anden kanal.

Åben kanal
På åben kanal hører man alle i nærheden i Sverige. Det vil sige også nabojagthold. To radioer der begge står på åben kanal kan tale med hinanden. Der er ikke noget selektiv til åben kanal.

Eksempel
En almindelig indstilling i Sverige kunne være kanal 1 - 155.425 MHz, selektiv 71,9 Hz. Indstillingen aftales indbyrdes i jagtholdet og alle radioer indstilles på det samme. Skulle det vise sig at andre jægere i nærheden forstyrrer vælger man et andet selektiv indtil man opnår adskillelse af brugerne. Eventuelt kan man ændre på kanalen. 

Øv dig i brugen af jagtradio inden jagten og kontroller forbindelsen med dine jagtkammerater inden du går ud på post. Det er dit eget ansvar at din radio kan kommunikere med de øvrige deltagere.

Scanning
Scanning betyder at man lader radioen selv søge efter radiotrafik. I en nødsituation kan man på den måde eventuelt opnå kontakt med andre i området. Der kan være tale om forskellige former for scanning. Hvis der ikke går at lytte på egen kanal når man scanner går man måske glip af et opkald. Der findes også radioer hvor man kan scanne samtidigt med at man lytter på egen kanal. Endelig kan der være mulighed for at prioritere scanneren til at lytte oftere på egen kanal end på andre. Under normale jagtforhold bør man ikke bruge scanner. 

Brusspærre
For at undgå støj kan man stille ind den følsomhed som bestemmer hvornår højtaleren skal åbne. Normalt stiller man den lige akkurat så højt at støjen forsvinder. Brusspærre kaldes også Squelch.

Effekt
Oftest kan man indstille sendereffekten. Effekten måles i W (Watt) og er typisk på 1,5 eller 2,5 eller 5 W. Du skal bare huske at en fordobling af rækkevidden kræver en firdobling af sendereffekten, hvilket leder til et større batteriforbrug. Det er antennen der er vigtigst. Du vinder mest ved at vælge en lang antenne. Ønsker man at øge rækkevidden for alle kan man benytte en relæstation (Hunter Echo) der findes at købe til 69 respektive 155 MHz. Den placeres centralt og højt i jagtområdet.

Antenne
Med en længere antenne får du større rækkevidde (ideelt skal den være 1/4 af bølgelængden). Jagtradioer leveres som oftest med en kort antenne. Prøv om du kan få en s.k. "skogsantenn" til din radio. Den er blød og lidt længere. Endelig kan man også få en kasteantenne der er lang og smides op i et træ eller ud over kanten på Hochstanden. Kasteantenner er dog ikke kun et gode. Du kan muligvis også høre sendere langt væk der ikke har noget med Jeres jagt at gøre. 27 MHz og til dels 31 MHz er kendt for at man hør sendere langt væk. Italienere var ikke sjældne under solpletmaksimum der indtræffer hvert 11. år. Kan du vælge frit så vælg 155 MHz jagtradioer og brug en "skogsantenn" .  Send aldrig uden antenne og brug den antenne der er lavet til den pågældende radio. Antennens måleenhed er Ohm (Ω).

Jagtradioen placeres bedst lidt højt foran på brystet i en dertil indrettet sele eller lomme i jakken. Antennen skal gerne stikke ud over skuldrehøjde (går bedst med en lang blød antenne) og holdes lodret. Se til at der ikke er ledninger viklet rundt antennen.

Skov og kuperet terræn svækker radiobølgerne. Ved større terrænforhindringer bør du placere dig mindst 10 gange højden fra forhindringen. Du kan søge op på højder for at opnå bedre kommunikation. Du når længst når der sendes over vand og fra stor højde. Ganske få meters højdeforskel gør ofte en forskel. Ligeledes kan du eventuelt opnå bedre dækning ved at flytte dig en anelse. Højspændingsledninger, større jern- og beton konstruktioner, elmotorer, elinstallationer og jernbaner samt vejrforhold som kraftigt regnvejr, snefald og torden kan alle medføre forringede sende- og modtageforhold. Meget varme, tørre somre kan man også opleve, at rækkevidden er dårlig.

Ideel antennelængde
Som det fremgår af tabellen nedenunder ville det bedste valg være en kastantenne til 31 MHz jagtradioen og en blød knap halvmeter lang "skogsantenn" til 155'ern. Da jagtradioer som oftest levereres med en kort antenne skal man selv købe den optimale antenne til radioen.

Batterier og opladning
Der hører et ladeapparat til din jagtradio. Brug ikke andre ladeapparater. Følg instruktionsbogen. Sluk for radioen før ladeapparatet tilkobles. Ofte skal et nyt batteri lades 3-4 gange inden det opnår fuld effekt. Batterikapacitet måles i mAh (milliAmpertimer). Lille batteri 600 mAh. Stort batteri 1800 mAh. Jagtradioen bliver som oftest leveret med en almindelig lader til 220 V. Der skelnes derudover mellem bordladdere, hvor radioen kan stilles i en holder beregnet til indendørs brug og at kobles til el-nettet, og billadere der kobles til bilens 12 V el-system, typisk lighter-stikket.

Der forekommer tre typer batterier der kan oplades til jagtradioer: NickelCadmium (NiCd), Nickelmetalhydrid (NiMH) og Litiumion (Li-Io). Det første er den ældste type og ringeste. NiMH batterier der kan oplades, taber 10% det første døgn efter opladning og derefter ca. 1-2% pr. døgn når det ikke anvendes. Gamle NICd og NiMH batterier kan være plaget af en hukommelseseffekt, der gør at man skal aflade dem helt inden opladning en gang imellem. Lithiumion batterier er mindre og kan holde længere. Lithiumion batterier tåler bedre sjatladning end NiMH. Men de bør ikke aflades helt. Opbevarrig af Lithiumion batterier når de ikke er i brug, bør ske  tørt og koldt og udsæt ikke denne type batterier for direkte sollys i længere tid. Gerne adskilt fra radion.

Husk at lade op inden du går ud. Læs manualen hvordan du får batterierne til at yde mest. Nogle skal gymnasticeres og tømmes helt et par gange og genlades. Andre kan du bare lade. Hovedregel er at batterierne skal lades lige så lang tid eller op til dobbelt så lang tid som de har været brugt ("sjat-ladning"). Opladning af et nyt NiMH batteri kan tage 10 -14 timer.

Det opladelige batteri bør lades hver anden - fjerde måned. Batteriernes værste fjende er kulde. I meget koldt vejr bør du ha jagtradioen under jakken og bruge en mikrofon med ledning. Se efter i din manual om radioen har en batterisparefunktion som kan kobles til.

Genopladelige AA og AAA batterier skal bruges og genoplades ofte for at fungere. Læs manualen omhyggeligt og sørg for at batterier,ladeapparat og jagtradio passer samen. Der er stor forskel på disse batteriers kapacitet, den varierer fra 1.500 - 2.500 mAh. 

Li batterier tåler kulde bedre end de andre typer batterier. De vejer mindre og holder længere. De findes nu også som ikke opladelige AA og AAA batterier med op til 7 gange større effekt end et alkalisk batteri. Batterier med høj effekt skal opbevares så der ikke kan ske kortslutning, da det kan lede til overophedning og eksplosion.

Der findes også andre typer batterier der kan indeholde skadelige tungmetaller som kadmium, kviksølv og bly. Aflever derfor alle brugte batterier på genbrugsplads. 

Jagtradioer og batterier følger Murphy's lov: "Alt som kan gå galt, går galt på værst tænkelige tidspunkt..."

Vil du vide mere om batterier så læs FAQ om genopladelige batterier og Batteriföreningens hemsida (svensk).

Høresnegl m.m.
Brug altid høresnegl eller kabel til det elektroniske høreværn. En jagtradio der bruges uden høresnegl høres på meget lang afstand og afslører din position for vildtet.
Ha altid en ekstra høresnegl med. De er ret ømfindtlige og går let i stykker. Vær opmærksom på at der er forskellige stik til jagtradioernes høresnegl. 
Der findes et lidt tyndere og et lidt tykkere stik. Man kan også få en trådløs radioforbindelse til nogle typer høreværn.

Mikrofon
Ofte er det lettere at have en lille mikrofon siddende i kraven end at finde frem hele jagtradioen og tale ind i dens mikrofon. 
Den ekstra mikrofon er forsynet med en trykknap der aktiverer senderen. Særligt i fugtigt og koldt vejr er det praktisk at kunne have jagtradioen under jakken.

Kommunikation
Når man taler i jagtradio så hold den lidt væk fra munden og en anelse til siden så du ikke ånder lige ned i mikrofonen. 
Det giver en meget bedre lydkvalitet for modtageren. Tryk ind senderknappen og vent 1 sekund inden du taler. Forbindelsen skal have lidt tid til at oprettes. 
Tænk igennem inden du kalder op hvad det er du vil sige. Brug korrekte retningsangivelser. Kig efter på et kompas når du kommer til din post og husk vejrstregene. 
Og tænk efter om det er vigtigt det du vil sige. Nordpå i Sverige er de ekstremt sparsomme med ordene. 
Ikke sjældent er det eneste man hør når nogen af de lokale har skudt en elg er "Det er klart" eller "Den er død". Spar jagtfortællingerne til bålpladsen eller slagteriet...

Simplex og duplex er fagudtryk der dækker over om man er nødt til at tale en ad gangen (simplex) som på jagtradioen eller om man kan tale i munden på hinanden (duplex) som på en mobiltelefon. Det er derfor en fordel at tale i korte præcise sætninger og derefter lade modtageren komme til orde. 

De fleste steder bruger man fornavne til opkald. Nogle steder har hver deltager et nummer i stedet. Når f.eks. Anders kalder op til Björn kan det f.eks. lyde sådan:

Anders: "Anders til Björn, kom".
Björn: "Björn her" eller "Björn lytter". På svenska: "Björn här" eller "Björn lyssnar".

Svarer Björn ikke, gentages opkaldet to, tre gange. Når jægere sidder udspredt i terrænet kan alle måske ikke høre hinanden. Den der sidder i midten hører begge der vil tale med hinanden. Man må da hjælpe ved at gå ind og høre hvad den ene vil den anden og give spørgsmål og svar videre.

En besked gentages gerne af modtageren så at afsenderen ved at den er opfattet korrekt.

Den der har det sidste ord bør afslutte samtalen så andre ved at kanalen er fri igen. F. eks. ved at sige "Klart, slut"

Ved anskydninger og eftersøg og ulykker er det mange der gerne vil snakke. Udvis radiodisciplin og giv skytten, jagtleder og hundefører plads til at tale uforstyrret.

Ved jagtens afslutning er det ligeledes vigtigt at gå ind og gøre de jægere opmærksomme på afslutningen der sidder længst væk.

Har man udenlandske jagtgæster bør de vigtigste meddelelser under jagten oversættes, da det ellers let kan opstå misforståelser. 

En gang imellem oplever man at en jagtradio sender uafbrudt uden at nogen taler. Det skyldes som oftest at en jæger ubevidst trykker på sendeknappen. Det undgår man lettest ved at placere radioen på sådan en måde at man ikke kommer til at trykke på knappen ved et uheld. Denne radio blokerer jagtkammeraterne i at høre eller sende. Derfor er det vigtigt, at alle forstår hvordan radioen skal være placeret og hvordan den fungerer.

Af andre fejl skal nævnes at batteriet tager slut, løse forbindelser, beskadigede høresnegle, forstyrrelser i forbindelser på  grund af solpletmaksimum hvert 11.e år (27 MHz). Det næste maksimum burde indtræffe i 2011 - 2012.  Radioforstyrrelser. Ved en fejl kan man komme til at sænke for volumen. Mobiltelefonen kan være et supplement, men der er ikke dækning overalt. Ønsker du at kunne benytte mobiltelefon udenfor land, lov og ret findes der Iridium-systemet.

I landdistrikterne i Sverige har man i mange år brugt NMT 450 mobiltelefoner. Det slukkes nu ned for dette net. Men det genopstår i digital form som CDMA2000 eller digital 450. 450 MHz giver god dækning og går bedre igennem i terræn. Der benyttes Teracom's meget høje master. Det er interessant at der til dette system i formentlig 2008 kan benyttes 3G mobiltelefoner. Måske kommer de en dag med GPS og at de kommer at kunne anvendes som jagtradioer der kommunikerer via en basestation? Det er Nordisk Mobiltelefon som står for udviklingen i både Sverige, Norge og Danmark.

Tester
I reklamer for jagtradioer henviser de ofte til forskellige tester. De bedste jagtradioer er godkendt efter IP 67 (Helt støvtætte og tåler 30 minutter under 1 meter vand, hvilket er mere end nødvændigt). Du bør ikke købe en jagtradio der ikke er mindst godkendt med IP 54.  De to tal efter IP står for henholdsvis grad av støvtæthed (1-6) og  fugtæthed (1-7). IP 54 betyder således næsten helt støvtæt (5) og at den klarer at blive sprøjtet med vand fra alle sider (4). Havde der stået IP 65 tåler den mere.

Der findes også en anden betegnelse: MIL-STD (Amerikansk militærtest) der omfatter flere påvirkninger.

Har en jagtradio der ikke er så beskyttet over for væde været udsat for meget fugtighed eller været tabt ned i vand så undlad om muligt at sende, da den risikerer at blive beskadiget.

Jagtradioer
Der er mange mærker og modeller. Når du skal vælge så må du først finde ud af hvor den skal bruges og hvilke frekvenser som anvendes. Kig også lidt på servicemulighederne. Kan du få lokal hjælp der hvor radioen bruges meget? Eller skal radoien sendes til et værksted langt borte. Så er din ferie og jagttur over inden du får den retur! Det kan derfor være klogt at eje to radioer. Du har da en i reserve eller kan låne en ud til en gæst.

Selv ville jeg i dag vælge ICOM ProHunt F34, og det vejer tungt at den har høj kvalitet, at den kan bruges i hele Skandinavien og at man kan hviske og alligevel blive hørt af modtageren.

Af andre mærker kan nævnes Hunter, Zodiac, Lafayette og Albecom.

Op    Startside