Sidst opdateret
den 3.9.2010
Ses bedst i
1024x768

©_Proknus_2009

Skydning 

Skydning med jagtriffel - bliv bedre til at ramme!  Riffelskydning - hvorfor rammer jeg ikke hvor jeg sigter?

Riffelskydning    Rengøring inden    Spredning    Afdrift    Vind    Vindafdrift     Kæntring    Sigtekikkert    Parallaksefejl    Temperatur    Lufttryk     Nedbør    Stejlt terræn    Lange afstande    Kuglebanekompensator    Skydeskive    Kolben    Kaliber     Mekanisme    Rekyl    Skydestilling    Afsikring    Aftrækket    Samspillet    Rengøring efter

Af Truls Wiberg

Riffelskydning - skydning med riffel - jagriffelskydning
Skydning indeholder mange emner som sikkerhedsregler, våben, ammunition, ballistik, vind, lys, afstandsbedømmelse, terræn/bane, skydestilling, hjælpemidler, sigte, åndedræt, afslapning, aftræk og optagelse af rekylen m.m. Skytten træner for at opnå det optimale samspil mellem alle disse delelementer. I artiklen beskrives bl.a. hver fejlkilde for sig og hvor meget den betyder.  

Med hvilke våben kan jeg træne? Du kan træne f.eks. med både luftgevær, kaliber 22 og din almindelige jagtriffel. Men du kan ikke erstatte træning med jagtriflen - kun supplere den. Har du lang vej til skydebanen og passer åbningstiderne dårligt, så træn mere derhjemme med skydestillinger, våbenhåndtering, sigte og aftræk. En øvet riffelskytte ved hvor "skuddet traf" også når han eller hun træner med klikpatroner. Man bør faktisk også træne uden våben! Konditions-, styrke- og mental træning er med til at forbedre dine resultater.

I øvrigt kommer du ikke udenom tørtræning hvis du vil opnå rigtigt gode resultater med din skydning! Tørtræning indeholder alle delelementer fra skydning på skydebanen undtaget braget og rekylen, som begge påvirker din koncentration og slører teknikken. Med tørtræning kan du koncentrere dig fuldt ud på din våbenhåndtering, skydestilling, sigte, åndedræt, afslapning og aftræk.

Føler du dig fristet til at købe dig til større træfsikkerhed? En bedre riffel, en dyrere kikkert? Det er tilfælde hvor udskiftning er på sin plads men de fleste gange er der i første omgang meget mere at opnå ved at forbedre skyttens teknik end at udskifte grejet! På et senere tidspunkt og hvis du vil opnå topresultater så er godt grej en nødvendighed.

For at blive en bedre skytte skal du for det første nære et intenst ønske om at blive bedre. For det andet skal du være indstillet på at træne mere og klogere end du formentlig gør nu. For det tredje bør du forsøge at forstå årsag og virkning når du ser resultatet på måltavlen. Denne artikel om skydning er særligt beregnet til det sidste - at få dig til at tænke over hvordan du skyder.

De hurtigste fremskridt gør du nok i selskab med dygtige riffelinstruktører der har øje for de små detaljer der bør rettes. Og når vi er ved skydebaner  - du kan komme ud for at at nogen vil hjælpe dig, give gode råd, sågar pille ved dit våben og sigtekikkert. Du bør ikke lade ukendte personer, der ikke er riffelinstruktører, røre dit våben. Jeg har oplevet at en af de andre skytter pillede ved mit sigte lige før en konkurrence - alle mine skud sad derefter i græsset foran skiven!

I forhold til baneskytten, vanskeliggøres jægerens skydning af at det ikke altid er en sikker banevold tilstede, at "måltavlen" er intelligent, bevæger sig uforudsigeligt og med varierende hastighed og at måltavlen tillige skal bedømmes med hensyn til art, køn og alder! Desto større anledning for jægeren, at have lært hele den tekniske del af skydningen på rygmarven så, at jægeren "kun" skal koncentrere sig om sikkerhed og vildtet.

Baneskytten tilstræber at skyde mange ens skud til det samme mål, på kendte afstande og med mindst mulige spredning og så nær ved skivens centrum som muligt. Jægeren derimod skyder helst kun ét skud til hvert mål og har ikke de samme høje præcisionskrav til skuddet. Til forskel fra baneskytten er jægeren nødt til at skyde fra mange stillinger der er de bedst opnåelige i de givne jagtsituationer. Alligevel kan jægeren lære meget af baneskytternes og terrænskytternes erfaringer. I det følgende gennemgås flere af riffelskydningens delelementer.

Noget af det kan du bruge direkte, andet kan måske inspirere dig til at lære din egen riffel og ammunition bedre at kende? Forhåbentlig kan det hjælpe dig til at forbedre din skydning!

Husk kun at eksperimentere og rette på én ting ad gangen og skriv gerne resultaterne ned ellers finder du aldrig ud af hvad der er årsag og virkning!

Bemærk: Det forudsættes i det følgende at din riffel er omhyggeligt indskudt når det har været helt eller næsten vindstille. Er du endnu ikke så sikker i din skydning, så lad en riffelinstruktør hjælpe dig så du ved at riflen skyder korrekt. Stoler du ikke på at våbnet rammer så kommer du selv til at skyde dårligt!  Du kommer da heller ikke til at få meget ud af din træning. Formentlig har du også fået skudt den ind med et lille overslag - Jeg har for at gøre figurerne let forståelige valgt at "skyde" med en 6,5 x 55 riffel i det første eksempel der er skudt ind på 100 meter uden overslag og med et løb der drejer med uret. Der benyttes en sigtekikkert der korrigerer 1 cm. pr. klik på 100 meter.

Flere steder omtales skudafstande på over 150 meter. Det skal bemærkes at forfatteren ikke dermed anbefaler skydning til uskadet vildt på lange hold.

Rengøring før skydning
Husk at altid trække løbet rent for olie inden du skyder. Er der olie tilbage i løbet risikerer du at træfpunktet ændres. Fejlen er i størrelsesorden 5 cm. 

Spredning
Også under optimale forhold vil den meget dygtige skytte opleve at der i træfbilledet efter flere skud kan ses en spredning. Riflens egen spredning skyldes pibens hurtige vibrationer lige før projektilet forlader riflen. Det er de meget små variationer i den tid det tager for projektilet at nå gennem løbet, der gør at projektilet ikke forlader mundingen når denne er præcis på samme sted hver gang. Alt andet lige vil den tunge, tykke pibe vibrere mindre og have en mindre egen spredning. Har riflen en egen spredning på mere end 5-8 cm på 100 meter er den ikke særligt velegnet til jagt. Prøv gerne med et andet patronfabrikat og andre projektilvægte. Endelig kan omhyggelig rengøring med et godt solvent reducere spredningen.

Alt der forhindrer denne egen svingning er med til at forandre - forringe dine muligheder for at ramme der du ønsker. Undgå således at støtte eller berøre løbet under skydning. Sørg også for at løbet er fritliggende og ikke berør forskæftet.

Afdrift
Rent faktisk vil projektilet flytte sig en anelse også når det er vindstille. Projektilet pendler og drejer sig rundt sin egen akse og gnidningen mod luften gør at projektilet ved drejning med uret træffer ca. 1 cm til højre på 100 meter (ca. 2 cm ved 200 m) i forhold til hvor løbet peger. Ved indskydningen bliver denne "fejl" rettet. Afdriften bliver først for alvor mærkbar på afstande over 300 meter. Ved afstande over trehundrede meter korrigeres med hvad der svarer til 1 centimeter til venstre for hver hundrede meter.

Vind eller blæst
Svag vind har ikke stor indflydelse når du skyder på op til ca. 100 meter med din jagtriffel. Men blæser det op og / eller skyder du på lange afstande får vinden afgørende betydning for dine muligheder for at træffe målet korrekt. Særligt virker kraftige vindstød generende, da de dels gør det vanskeligt at holde sigtet på målet og dels kan påvirke projektilets bane meget. Ligeledes vil skydning endda på korte afstande med langsom ammunition og lette projektiler som kaliber .22 være følsom over for vindpåvirkning.

Ved at iagttage grene og blade, græs og siv m.v. kan man få en opfattelse hvordan vinden er langs den tænkte projektilbane. Du kan f.eks. selv befinde dig i læ mens der blæser kraftigt længere væk. Lær dig at bedømme vindhastigheden med hjælp af naturen - se vindtabellen i eksempel 2. Op til 2 m/s er det kun blade der bevæger sig, så begynder kvistene at røre på sig. Ved 5 m/s gynger kviste og mindre grene og ved 10 m/s vil mindre træer gynge.

I riffelløbet drejes projektilet som oftest med uret set fra skytten. Projektilet bliver påvirket af vinden og flytter sig mærkbart allerede ved lave vindhastigheder som 3-5 m/sek. Kommer vinden fra højre vil du træffe lidt højt kl. 10. Kommer den forfra skyder du for lavt. Blæst fra venstre giver lave træffere kl. 4 og endelig vil du i medvind skyde for højt. På figuren henviser f.eks. det røde tal 4 til træfområdet når vinden kommer fra ØSØ hvilket svarer til kl. 4. Figuren er vejledende og viser middeltræfpunkter for mange skud. Det enkelte skud kan være påvirket af nogle af alle de andre delelementer og ramme et andet sted.

Vindafdrift
Eksempel nr. 1 
Vindafdrift ved 5 m/s set ovenfra for et almindeligt projektil.  Kaliber 6,5 x 55 Alaska 10,1 g.  Som det tydeligt fremgår, vil risikoen for anskydning øge kraftigt når man går ud på lange hold over 100 meter.

På billedet er ovenstående eksempel forsøgt illustreret. 

Vinden kommer fra venstre med en hastighed på godt 5 meter pr. sekund og afstanden er 150 meter - træf lavt foran! Kommer tilsvarende vind fra højre giver det en høj træf midt i ryggen!

På trods af at skytten har fast anlæg og synes at kunne holde sigtekikkerten stille på bladet vil skuddet resultere i en anskydning. I øvrigt er kuglefanget ikke i orden! 

Bemærk også at der er et tyndt gult græsstrå lige til højre for den nederste lodrette streg i sigtekikkerten. I blæsevejr kan man let risikere at plantedele flytter sig ind i projektilets bane!

Moralen er: Vær omhyggelig og skyd ikke på lange hold - særligt når det blæser!  

Eksempel nr. 2

Forskellige vindhastigheder og et projektil beregnet til elgjagt. 30-06 Norma Vulkan 11,7 g. Tabellen viser at mulighederne for at skyde korrekt til en stor elg er gode også i blæsevejr på f.eks. 100 meter. På stor afstand som f.eks. 200 meter skal man allerede ved let vind være opmærksom på vindafdrift (røde tal). 

Beregning af vindafdrift
Det er ikke så svært at forbedre chancerne for at ramme skiven på lange hold. Du skal bruge en tabel for vindafdrift for din ammunition. Find afstanden og bedøm vindhastigheden og -retningen. Se f.eks. Normas hjemmeside under Ballistik. 

Vindafdriften aftager jo nærmere vinden kommer skudretningen. Vind lige forfra eller lige bagfra påvirker skudhøjden ganske lidt, i størrelsesorden få cm. Det er tilstrækkeligt at huske tre tal: 0,4 og  0,7 og 0,9 som du ganger vindafdriften ved vinkelret med.

Eksempel nr. 3
.30-06 11,7 g Vulkan. Afstand 200 meter, 8 m/s, NØ vind. Vindafdrift ved vinkelret på skudretning, ca. 27,3 cm.

27,3 cm x 0,7 = 19,1 cm. Hovedregning: 27 x 7  ≈ 19 cm

Rutinerede terræn- og baneskytter stiller på sigtemidlerne ved blæst og lange afstande. Jægere bør normalt holde sig fra at ændre på indstillingen af sigtemidlerne under jagt men hellere kompensere ved sigtningen for lange hold og vindpåvirkning ved at flytte sigtepunktet på målet. Se også Kuglebanekompensator.

Undrer du hvorfra de tre tal kommer, er her en kort forklaring: Hver vinkel på 90° kan deles i fire lige store dele på 22,5°. Den første vinkel nærmest skudretningen er da 22,5°, næste 45° og den næste igen 67,5°.  Da den vinkelrette vindretning har fået værdien 1,0 og vi kender vindretningens vinkel kan man regne sig frem til værdierne: Sinus 22,5° = 0,38. Sinus 45°=0,71. Sinus 67,5°=0,92. I praksis afrundet til 0,4  0,7 og 0,9.

Kæntring af riffel
Hvis du kæntrer en korrekt indskudt riffel vil du skyde som figurerne viser. Hold altid riflen lodret. Fejlen bliver større med tunge projektiler på lange afstande og følger omtrent markeringen på figuren længst til højre. Fejlen afhænger hældningens størrelse. ± 5° svarer til ca.1,5 cm på 200 m. På 300 meter vil fejlen være i størrelsesorden 5 - 8 cm.

Hvor meget er da 5°? På figuren ses riflen forfra med munding forneden og et ret højt monteret sigtekikkert foroven. Vinklen er markeret med rødt. Som det ses er 5° ikke ret meget. Flere jægere kæntrer riflen ubevidst for at kunne se ordentligt i sigtekikkerten. Overvej at få kolben tilpasset og prøv at vænne dig til at holde riflen lodret. 

Har du vandrette stolper i sigtekikkerten er det ret let at se om våbenet holdes lodret. Men bruger du en sigtekikkert der kun har en "dot" - en prik, må man være lidt mere opmærksom.

Billedet viser en højreskytte der typisk hælder våbenet mod venstre.

Sigtekikkerten
Du skal sørge for at sigtekikkerten er placeret så, at du får maksimalt synsfelt hver gang du kaster riflen op til kinden. Er afstanden for stor ser du gennem sigtekikkerten som forneden ved måltavle nr. 2 og får ikke udnyttet kikkerten optimalt. Er afstanden mellem sigtekikkert og øje for kort risikerer du at få flækket øjenbrynet og billedet du ser, ligner nr. 3. 

Sørg for at dit øje er placeret i centrum at okularet så at du kigger lige gennem kikkerten! Ser det ud som længst til højre, under måltavle nr. 5 så er alt i orden. Normal afstand ca. 70 - 80 mm.

Er du i tvivl om sigtekikkerten og kolben passer? Luk øjnene og kast riffelen op til kinden. Åbn øjnene. Ser det ud som billede nr. 5 så er alt i orden - ellers må du overveje hvilke ændringer der skal til. 

Parallaksefejl - lær din sigtekikkert at kende
Når sigtemidlerne (stregkors, rødpunkt m.m.) ikke befinder sig i samme plan som det billede man ser, har kikkerten en parallaksefejl. Du vil da kun ramme hvor du sigter når øjet holdes præcis midt i okularet. Spænd fast riflen og ret sigtet mod et vel defineret lille punkt. Flyt hovedet en anelse fra side til side og læg mærke til om sigtet kan bibeholdes på målet eller om der optræder en større afvigelse - en parallaksefejl. Gentag forsøget på f.eks. 25, 50 og 100 m. Fejlen er mest udtalt i billigere kikkerter og på korte afstande. I figuren oven resulterer øjets manglende centrering i billede nr. 1 og 4 i at målet kommer at ses midt i krydset men projektilet rammer ved siden af. 

Temperatur
Skyder du mange skud efter hinanden kan det ske at træfbilledet rykker sig f.eks. opefter i takt med temperaturstigningen i løbet som det ses i billede 2. 

Det er årsagen til at det kan være vanskeligt at indskyde riflen uden at lade løbet blive koldt mellem skuddene. Se også Indskydning

Skulle du gå ud og skyde en rigtigt kold vinterdag med iskoldt våben og tilsvarende kold ammunition vil du træffe lavt i skiven, se billede nr. 3. Fejlen er i størrelsesorden 3 - 5 cm på 100 - 300  m ved -20° når riflen er indskudt i sommerhalvåret. Det er frem for alt krudttemperaturen som påvirker træfhøjden. Er krudtet meget koldt så bliver gastrykket og udgangshastigheden lavere. 

Streng kulde påvirker smøremidler der bliver stive og kan vanskeliggøre betjening av våbenet. I sådant vejrlig er ofte gamle rifler med enkel mekanik det bedste valg. Rengør alle dele med benzin og tør dem omhyggeligt af. Undgå at skifte mellem varme og kulde.    

Ved ekstreme varmegrader opstår der luftbølger der får målet til at flimre. Ser det ud som bølgebevægelsen går opad så hold lavere til målet.

Lufttryk
På jagt i Danmark eller i Sverige har lufttrykket ingen praktisk betydning. I meget høje bjerge som Alperne m.fl. bliver luften tyndere og projektilet bremses ikke lige så hurtigt hvilket fører til at man træffer lidt højere. Indskydning bør foretages på stedet.

Nedbør
Almindeligt regn- og snevejr har heller ingen praktisk betydning for ballistikken men påvirker selvfølgelig skyttens koncentration og mulighed for at se mål og sigtemidler. Luftfugtigheden har normalt heller ingen større betydning.

Prøv i øvrigt at tage ud til skydebanen i al slags vejr og se om træfbilledet ændres når det er meget regn eller i en periode med meget tørke og varme. Er der store forskelle bør du lade en våbensmed / stokkemager kigge på våbenet.

Skydning i stejlt terræn
Det er ikke ofte man i Danmark kommer ud for at skulle tage hensyn til skydning i vinkler meget over eller under vandret. Ved rejser i udlandet, i bjergegne, hvor skudafstandene kan være meget lange, gør man klogt i at træne både hjemmefra forinden rejsen, og på stedet før man går på jagt. Hvis du virkelig er interesseret i at skyde på lange afstande i stejlt terræn bør du lave dig din egen tabel til din jagtammunition.

Skudvinkler der er mindre end ±10° svarer til horisontel skydning. 

Enten du på lange hold skyder opad eller nedad bakke vil du træffe for højt, da projektilets bane er mere lige. Projektilet når ikke at falde lige så meget som ved vandret skydning. Du skal således holde under det punkt du ellers ville ha holdt på, på den samme afstand når du skyder vandret. Men under jagt skal der også tages hensyn til at projektilet skal passere vitale organer.

På korte afstande som 100 meter er der kun tale om meget små afvigelser i træfbilledet. For jagt på elg og dyr af lignende størrelse, vil afstande op til 200 meter heller ikke give anledning til de store korrektioner.
Der er tale om en korrektion i størrelsesorden 10 cm ved ±40° ved 200 meter (forudsat gængse jagtammunition som f.eks. 30-06). 

Ved større afstande bliver korrektionen betydelig. Omkring 300 meter ca. 25 cm og for 400 meter godt 50 cm. Korrektionen skal være mindre ved mindre hældning og/eller kortere afstand.

Det er normalt lettere at skyde nedad end opad. Det kan være vanskeligt at finde en bekvem skydestilling når man sigter opad. For mange er det en ny oplevelse at skyde i stejlt terræn og valg af en stabil skydestilling bør have høj prioritet. 

Skydning på lange afstande
Som jæger bør man tilstræbe at komme nær vildtet og levere et skud med den størst mulige sikkerhedsmarginal. At kunne skyde på lange afstande til skive er ikke det samme som at man bør gøre det til uskadt vildt! Om du vil kan det sammenlignes med at øve sig i glatførekørsel med bilen på en lukket bane. Det kan være at man en dag får brug for at skyde til et skadet stykke vildt der er meget langt ude.

Men hvis du intresserer dig for at skyde på mål der er langt væk, så er det terrænskydning der giver den bedste træning. Da projektilets bane når at blive betydeligt påvirket af både vind og tyngdekraft er man nødt til at korrigere for dem begge. Det er således afgørende at kende afstanden til målet. Det kan ske ved et skøn eller brug af en afstandsmåler eller ved beregning. 

1. Skøn af afstand. Kræver træning og der er mange fejlkilder som nye landskabstyper, kupperet terræn / åbne flader, mørker / lys, tåge / dis m.m.
2. Afstandsmåler. Findes indbyggede i sigtekikkerter eller i håndkikkerter (Zeiss og Leica) eller som selvstændige instrumenter. Nogle modeller fås endda med korrektion af sigtepunktet, beregnet på grundlag af afstanden og den valgte ammunition.
3. Beregning. MIL-DOT sigtekikkerter. Forudsætter kendskab til målets størrelse.

Som det fremgår af ovenstående er der mange beregninger som de færreste vil foretage ude i marken. Hvad gør man da? Begynd med at finde den ammunition som du skyder bedst med. Lader du selv så lav en "laddstege" og prøv dig frem til den optimale ladning. Lav dig derefter en tabel med forskellige afstande med tilhørende korrektion, forskellige vindhastigheder og vindretninger med korrektion. Eventuelt kan du også lave en tabel for stejlt terræn hvis du har behov for det. Plastlaminer tabellen og put den i lommen. Sætter du den på kolben så sørg for at den ikke ses som en hvid klat i landskabet! 

For de fleste kan det være nok at indprænte sig de vigtigste data fra indlægssedlen eller bagsiden på patronæsken.

Hvor meget falder projektilet? Gravitationen trækker projektilet mod jorden. Accelerationen er lig med 9,81 m/s² . Du kan beregne faldet når du kender den tid det tager for projektilet at nå frem til målet. Det tager f.eks. ca. 0,32 sekunder for et 30-06  med en 11,6 grams projektil at nå ud på 300 meter.  Faldet = 9,81 x tiden² / 2 ; Faldet bliver da 9,81 x 0,32 x 0,32 x 0,5 = 0,49 m eller 49 cm. forudsat at du har skudt ind midt iprik på 100 meter. For at regne tiden ud må du tage hensyn til at hastigheden aftager frem til målet. På ovenstående billede kan du få oplyst hastighederne ved 100, 200 og 300 meter. 

Kuglebanekompensator
Det er blevet mere almindeligt at købe sigtekikkerter der er forsynet med en kuglebanekompensator. Det er en drejbar knap - et "klik tårn" eller "ballistisk tårn" i lighed med knapperne for højde- og side indstilling af sigtemidlet. Ved meget lange skud - over 200 meter - så bliver man uden kuglebanekompensator nødt til at skønne hvor højt som man skal sigte. Sigtepunkten kan endda befinde sig oven over målet og det gør det meget vanskeligt.

Er sigtekikkerten derimod forsynet med en kuglebanekompensator måler eller skønner du afstanden og indsstiller kuglebanekompensatorens knap på afstanden. Derefter kan du holde lige på målet. Men husk at der stadig skal tages hensyn til vindafdrift.

For at gøre det nemt og så korrekt som muligt har Zeiss f.eks. løse "ASV folier" til  5 forkellige kuglebaner (ASV: Absehenschnellverstellung). Man vælger så den som bedst svarer til ens egen ammunition. Graderingen svarer til afstanden i meter.

Swarowski har valgt en anden løsning med 3 løse ringe og 4 afstande.

Fordelen er sikrere og bedre skydning på lange afstande. Til generne hører at man skal huske, at stille tilbage på ens normalafstand igen og at tårnet gør sigtekikkerten mindre strømlinieformet.

Til dem der går på jagt i udlandet og som interesserer sig for skydning på lange hold kan kuglebanekompensatoren være en god idé. For de fleste riffeljægere er den unødvændig.

Du kan støde på sigtekikkerter der reklamerer med en "kuglebanekompensator" som består af "ballistiske cirkler" i sigtet. Det har ikke noget med en kuglebanekompensator at gøre efter min opfattelse.

Flere træfbilleder
1. Den første måltavle viser at skuddene sidder meget spredt uden tendens til en bestemt retning. Begynd med at kontrollere at både sigtekikkerten og de to bolte sidder godt fast. Men det kan jo også være at du skal træne noget mere? J 
2. Alle skud sidder som de skal, undtaget et. Har du husket at trække løbet rent før skydning? Hvis løbet var rent og det gentager sig så prøv eventuelt med anden ammunition.
3. Skudgrupperne flytter sig hovedsagligt opad og / eller lidt til siden. Det kan skyldes at løbet bliver varmt og at træfbilledet flytter sig på dit våben. Prøv at gentage skydningen når våbenet er blevet koldt.
4. Din riffel skyder ret godt men præcisionen er blevet ringere over tid. Prøv at gøre din riffel rigtigt ren med solvent.
5. Skuddene ligger i en række. Kan også være ud til siden. Kontroller at piben er fritliggende og at boltene er strammet til. Opsøg eventuelt en bøssemager.  
6. Så skulle vist alt være i orden! Afhængigt våben og ammunition, egen dygtighed og god bænkstøtte, så bør du ramme gentagne gange indenfor en cirkel på 10 cm på 100 meter. Finder du det svært - så træn noget mere og er skudgrupperne mindre - så hjerteligt tillykke!

Skydeskive, afstand og størrelse
Prøv at lave dine egne skydeskiver af billeder fra gamle jagtblade! De er perfekte til tørtræning. Som en service til mine udholdende læsere (du har jo nået helt her til på siden!)  har jeg lavet et Excel-regneark som bl.a. hjælper dig at regne ud hvor langt væk din lille hjemmelavede skydeskive skal stå, så du kan simulere skydning på valgfri afstand.  F.eks. hvis du har et billede af et rådyr der er fem cm fra bagende til brystets forkant og placerer det på 10 meters afstand så svarer det til en skydeafstand på 150 meter. Vi forudsætter da, at et rådyr har en kropslængde (uden hals og hoved) på ca. 75 cm. Regnearket kan også vise hvor svært det er at ramme fritstående uden skydestok eller anden støtte.

Download "Skydeskiveberegner"

Kolben eller skæftet
Passer geværkolben til dig? Hver gang du løfter riflen op til kinden skal dit øje med det samme kunne se ind i centrum af sigtekikkerten uden at du behøver at flytte hovedet yderligere. Kan du nå aftrækkeren eller er kolben alt for kort? Der er forskel på sommerpürsch og vinterjagt, men tilpasser du kolben til almindelig udendørs påklædning plejer det at passe fint. Din pegefinger blomme skal nå aftrækkeren når kolben ligger i albueledet under overarmsmuskelen.  

Kolbens længde er vigtig og kan justeres ved afkortning eller ved at få lavet bagkappen tykkere. Brug gerne en bagkappe der dæmper rekylen, men vær opmærksom på at en meget ru bagkappe kan gøre det vanskeligt at få kolben hurtigt på plads. Ligeledes kan en brystlomme eller andre tøjdetaljer være stærkt generende ved hurtig skydning. 

Et 56 mm sigtekikkert vil uvægerlig få en højere montage end en sigtekikkert med et mindre objektiv. Har man f.eks. to sigtekikkerter  til riflen kan det være en god ide at få bygget kolben om med en løs kolbekam der kan hæves og sænkes efter behov. Se www.kolvkam.se. Du kan også få sat på en forhøjelse af kolbekammen uden at der bliver savet i kolben. Som oftest er det højden det er galt med, men du kan også få hjælp med kolben hvis du er nødt til at flytte hovedet til siden for at finde centrum i sigtekikkerten. Kolben kan enten bøjes eller slibes til.

Når du skal skyde hurtigt og til løbende vildt, er det meget vigtigt, at riffelkolben falder ligeså godt til kinden som haglgeværet og at dit øje havner midt ud for sigtekikkertens okular hver gang, så du ikke skal bruge tid på at flytte hovedet og at du med det samme kan kigge igennem sigtekikkerten. Faktisk er det også vigtig for stillestående skydning at riflen og sigtekikkerten kan løftes op til øjet uden at hovedets stilling skal tilpasses.

De fleste geværkolber er forsynet med et pistolskæfte. Uden, eller med et dårligt vinklet pistolskæfte tvinges man at dreje hånden nedad, hvilket giver en anstrengende skydestilling. En anden detalje er at pistolskæftet skal fylde hånden godt ud og føles bekvem. 

Hvis kolbekammen hælder bagover, hvad den ofte gør på ældre rifler, kan det give anledning til ubehag ved rekylen.

Valg af kaliber
Det er meget få jægere der skyder lige så godt med en kaliber .300 W Mag. som med en .222. Et godt valg for de fleste vil være en almindelig kaliber som .222, 6,5 x 55, .308 eller .30-06, hvor ammunitionen er rimelig i pris og rekylen ikke behøver være afskrækkende. Det er bedre at skyde godt med en lidt mindre kaliber end dårligt med en af de store! 

Valg af mekanisme
Der sker til stadighed en udvikling af låsetyper. De fleste bygger på mauserlåsen fra 1898 men i dag kan man få mange andre mekanismer. Tænker du måske på en halvautomat eller en med lige repeter for at kunne skyde hurtigt? Hvis du vil have et godt råd så overvej dine behov grundigt, læs, spørg dig for og prøv så i praksis inden du køber. De fleste gange er det klogere at koncentrere sig om det ene skud man har til rådighed end at skyde flere!

Rekylskræk
Er du sikker på at du ikke har rekylskræk? Lad en medhjælper lade din riffel med én eller to skarpe ud af fem. Du må ikke se i hvilken orden våbenet bliver ladet! Afslut med at lade tre af fem patroner være skarpe. Klarer du at skyde godt også når du ikke ved i hvilken orden skuddene falder så har du formentlig ikke rekylskræk.  Husk lige at spørge banelederen eller riffelinstruktøren om tilladelse først. De kan også se på dig og dit våben under skydningen og hjælpe dig. 

Ganske mange vil være tilbøjelige at spænde kroppen og på forhånd møde eller optage den rekyl som skytten forventer. Det resulterer i ufrivillige bevægelser. Nogle trækker geværet væk eller ned med venstre hånd (højreskytter), andre lukker øjnene når skuddet går. Riffelmundingen må ikke bevæge sig når du skyder en blind patron! Rekylskræk er en af hovedårsagerne til at mange skytter ikke opnår at skyde bedre.

Man skal prøve at bibeholde sigtet efter skuddet. Det kan være vanskeligt, da riflen ofte hopper opad, hvilket skyldes, at støttepunktet mod skulderen ligger lavere end aksen gennem løbet.

Det kan være interessant at bemærke at rekylen hos et haglgevær kal. 12 oftest er kraftigere end 30-06. At man ikke bemærker rekylen i samme omfang skyldes både skydestilling og det at kroppen er i bevægelse. Den mere stationære riffelskydning skaber let større spændinger i kroppen. 

Skydestilling
Da jægere skyder i så mange forskellige stillinger vil jeg bare nøjes med at sige at du skal være i balance og afslappet i musklerne. Hvis du i en skydestilling er i ubalance vil du vingle og forsøge at modvirke dette ved at spænde forskellige muskler. Musklerne vil efter kort tid begynde at dirre og bidrager dermed ikke til at forøge træfsikkerheden. Se forskellige skydestillinger med skydestok. 

Normalt opfatter de fleste ordet "skydestilling" kun med forskellige placeringer af kroppen - det er den ydre skydestilling. Men man har også en indre skydestilling der er vigtig. Det er følelsen af at man er tilfreds med balance og eventuelle støtter og at man alligevel kan slappe af. Stillingen føles hjemmevant. At din skydestilling ikke er i balance viser sig bl.a. ved at du ikke kan beholde sigtet på målet efter skuddet.

Afsikring
Med få undtagelser er det riktigst at først afsikre våbenet når vildtet er i sigtekikkerten. Til undtagelserne hører bl.a. vildt der kommer meget nær på skytten og eventuelt kunne tænkes høre eller se at våbenet bliver afsikret. Husk at få sikret igen om skudchancen forsvinder. Sikringen kan være placeret på forskellige steder: Vingesikring på en mauserlås, sidesikring på låsen,sikring på kolbehalsen eller på siden af våbnet. De virker heller ikke alle ens. Sikringen kan også være mere eller mindre god. Du bør undersøge hvordan den virker - uden patroner! En sikring som kun låser aftrækkeren kan forårsage, at et skud går af ved f.eks. tab af riffelen.  Mange rifler har spændt slagfjederen når den er ladt og sikret. Hos andre spændes slagfjederen først når man usikrer. Ejer man flere rifler bør man også træne med dem ellers kan det ske at man fumler efter sikringen når bukken står derude! Sikringen bør have en udformning, placering og stivhed der forhindrer at man ved et uheld kommer til at afsikre riflen. Det er en stor fordel om våbenet kan lades og aflades i sikret tilstand. På nogle rifler, fra begyndelsen beregnet til safari, findes en dobbeltsikring, der umuliggør at man afsikrer uden at man først trycker / ruller ned en pal på sikringen.

Nogle jægere piller ved sikringen når de står på post. For nogen tid siden kunne jeg høre "klik - klik" gang på gang fra naboskytten der i sin iver stod og pillede ved sikringen. Det kunne vildtet jo så også.
Det er en uvane som udover at det er farligt, kun vil give færre skudchancer.

Aftrækket
Det er afgørende for din skydning at du lær dig at trække af korrekt. Dit aftræk skal være ens hver gang. Din hånd skal ligge fast rundt skæftet men uden at du bruger kræfter eller krammer. Håndens placering skal være ens fra gang til gang. Pegefingeren skal være fri af skæftet og det er blommen på pegefingeren som skal hvile på aftrækkeren. På de fleste jagtvåben er du henvist til at regulere din placering af pegefingerens blomme på aftrækkeren med  kolbelængden / bagkappe og Din påklædning. Aftrækket skal ske lige bagud - pres ikke sidelæns på aftrækkeren.

Aftrækket må ikke slæbe eller reagere forskelligt fra gang til gang. Et godt aftræk er blevet sammenlignet med følelsen af at knække en tynd glasstav. Man siger at aftrækket skal være rent. 

Aftrækkeren berører man først når målet er i sigte. 

For at blive en dygtig skytte er du nødt til at træne samspillet mellem hvad dit øje ser, din hjerne opfatter og hvornår du krummer din pegefinger. Hvis du under træning sløser med skuddene og tillader dig at skyde når du ikke er sikker på at ramme så træner du faktisk din hjerne i at - skyde forbi! Skyd hellere færre skud under fuld koncentration end mange i den tro at du bliver bedre af et stort antal skud. 

Behold øjnene åbne når skuddet går. Mange kniber instinktivt sammen øjnene, hvilket forringer træfsikkerheden. Men det er klogt at bruge briller når man skyder. Sker der et brud på fænghætten vil brillerne kunne yde dine øjne beskyttelse.

Aftrækket kan opdeles i tre dele: Den korte, bløde del indtil trykpunktet. Selve aftrækket, hvor presset på aftrækkeren bliver øget indtil skuddet går. Efter-aftrækket, hvor aftrækkeren føres helt tilbage og sigtet bibeholdes på målet. Det er vigtigt at man lær sit aftræk at kende så at man opretholder et pres på måske 90 %. Det er kun den sidste tiendedel der skal til for at skuddet løsnes. Det rigtige tidspunkt for aftrækket er afgørende for at du træffer korrekt. 

Nogle våben har trykpunkt, hvor aftrækket kan deles op i det bløde aftræk indtil trykpunktet og selve aftrækket der kommer når belastningen øges på trykpunktet. Andre våben har direkte aftræk hvor der ikke er et blødt aftræk forinden. 

På mange våben kan man indstille hvor hårdt der skal trykkes før skuddet går. Trykket måles i kilo og bør ligge omkring 1,5 kilo på en jagtriffel. For hårde eller bløde aftræk leder til dårlig skydning.

Aftrækket kan med fordel trænes dagligt med klikpatroner under et fem minutters træningspas der indeholder alle delmoment fra frit stående skydning til stillestående mål. Baneskytter skal bibeholde sin skydestilling og roligt sigte på målet efter aftrækket / skuddet. For jægere gælder det at finde en gylden middelvej: Bibeholde sigtet et kort øjeblik og være opmærksom på skudtegn, for at derefter hurtigt tage ladegreb. 

Det er forskel på at skyde til et hurtigt bevægeligt mål, måske på nært hold eller halvdistance og et fjernt lille mål. Når både krop, riffel og vildt er i fuld bevægelse, vil aftrækket ske mere som på haglgeværet, med større kraft og direkte træk når sigtemidlerne svinger igennem målet. Man kan helt enkelt ikke "balancere" på ydergrænsen til skuddet som man gør ved almindelig riffelskydning til et stillestående mål. 

Ligeledes vil skydning til bevægelige mål med snelle kunne være direkte farligt og må frarådes. Du bør kun bruge snelle når du har fast anlæg.

Det er timingen der er afgørende vare sig du skyder til et stillestående eller bevægeligt mål. En tidligere professor i filosofi i Heidelberg, Eugen Herrigel, trænede bueskydning i Japan i mange år og skrev en lille bog ”Bueskydning og Zen”. Hans læremester, Awa Kenzo fortæller om det øjeblik når skuddet skulle falde:  

”Alt er jo dog så enkelt. Det, det kommer an på, kan de lære af et almindeligt bambusblad. Det bliver trykket ned af sne, stadig dybere. 
Pludselig rutscher sneen af uden at bladet har bevæget sig. Dvæl ligesom i den største spænding til skuddet falder. 
Sådan er det: når spændingen er opfyldt må skuddet falde; det må falde fra skytten som snebyrden fra bambusbladet endnu inden det har tænkt over det”.  

Som riffelskytte har jeg også glæde af denne tankegang. Aftrækket er ubevidst og et resultat af at alle de enkelte delelementer som skydning består af ”melder klar” samtidig. Denne klarmelding udløser skuddet. Det er den langvarige træning af alle skydningens delelementer der nedtoner teknikken til fordel for det mentale og lader skuddet falde i præcis ret øjeblik!   

Samspillet
Som du sikkert allerede har opdaget er der faktorer eller delelementer i skydningen der nogle gange vil virke til samme side og forværrer en fejl. Andre gange ophæves eller sløres måske virkningen af to modsatte faktorer. Derfor er det så vigtigt, at træne hver del for sig. Først når du behersker og forstår de enkelte delementer og mere eller mindre ubevidst kan få dem til at spille sammen bliver du en dygtig skytte. 

Og en ting til - med alderen sker det ikke sjældent det for jægeren, at behovet for at skyde et stykke vildt ikke længere er lige så stærkt som i ungdommen. Det giver en roligere skydning, der sammen med mange års erfaring gør det muligt at jage med godt resultat også i en høj alder.

Rengøring efter skydning
Omhyggelig rengøring af våbnet bevarer ikke kun mod rust men vil også vedligeholde præcisionen. For at bibeholde våbenets præcision skal du være omhyggelig med at holde følgende punkter rene: 

Pas godt på din riffel - den har meget kort levetid!  Faktisk kun få sekunder! Et skud tager mellem 0,002 - 0,003 sekunder og piben holder til måske 6.000 skud med god præcision (En pibes levetid kan variere meget, måske 5.000 - 12.000 skud) . Det bliver til kun ca. 15 sekunder i alt...  

I denne artikel har du kunnet læse om træning, skydning og teknik. Hvis du vil kan du læse videre om indskydning eller sikkerhed ved skydning.

Vær meget omhyggelig med at altid kontrollere at det kun er klikpatroner i magasinet og våbenet du tørtræner med!  

Op  Startside